De offentlige drifts- og kapitaludgifter anløb 10,5 mia. kr. i 2016. Heraf anvendes 27,6 pct. på social beskyttelse samt 18,6 pct. på uddannelse

Offentlig forvaltning og service afholdt i 2016 drifts- og kapitaludgifter for 10,5 mia. kr. Det er 380 mio. kr. eller 3,8 pct. mere end i 2015. Med en andel på 27,6 pct. er social beskyttelse det største offentlige indsatsområde efterfulgt af uddannelsesområdet med en andel på 18,6 pct., jf. figur 1.

 

Figur 1. Udgifter i offentlig forvaltning og service 2016

 

Dette fremgår af publikationen ”Offentlige finanser 2016”, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort. Publikationen kan læses eller downloades som pdf fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

 

Offentlige udgifter til uddannelse og social beskyttelse er betydningsfulde områder i alle nordiske lande. Opgøres udgifterne i forhold til folketallet blev der i Grønland anvendt 35.031 kr. på uddannelse samt 51.984 kr. på social beskyttelse pr. indbygger i 2016, hvilket i begge tilfælde er en anelse lavere end i 2015.

 

Med undtagelse af Færøerne anvendes der i Grønland væsentlig flere midler på uddannelse pr. indbygger i forhold til de øvrige nordiske lande, jf. figur 2 herunder. Til sammenligning anvendte Norge 27.475 kr., Island 25.554 kr. og Danmark 25.228 kr. pr. indbygger i 2015.

 

På området for social beskyttelse er situationen imidlertid omvendt. Her overgås de grønlandske udgifter pr. indbygger af alle nordiske lande på nær Island. Mens Grønland anvendte 51.984 kr. pr. indbygger i 2016, anvendte Norge 97.743 kr. og Danmark 84.486 kr. pr. indbygger i 2015, jf. figur 2.

 

Figur 2. Offentlige udgifter til uddannelse og social beskyttelse pr. indbygger i de nordiske lande

Kilde: Grønlands offentlige finanser 2016 (Grønland) samt Nordisk Statistisk Årbog 2016 (øvrige lande).

Anm.: Udgifter pr. indbygger for Grønland i 2016, Færøerne i 2013 og øvrige lande i 2015.

Enhed: Kroner pr. indbygger

 

Publikationen ”Offentlige finanser 2016” kan hentes som en pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl.

 

Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Statistikchef Anders Blaabjerg på tlf. 34 57 81 (direkte)